Forside

Billeder Historier

 

Links

 

Kontakt os Beskrivelse

 

Hilsner fra Xela

Quetzaltenango, starten af Maj 2003

 

Hej alle sammen i Danmark - og hvor I ellers kan befind jer hende i skrivende stund....

Nu har vi snart vaeret et stykke tid i Guatemala, og jeg har det som om, at jeg har vaeret vaek i vildt lang tid. Jeg maatte skrive til jer nu, fordi det gik lige op for mig, at jeg ikke kan vise jer billederne fra vores tid her i Xela (det kalder de Quetzaltenango), fordi vi kommer jo  ikke hjem bagefter........Meget maerkelig fornemmelse.

Men vi er endelig kommet os over al den super-stress som vi havde inden afrejsen, hvor vi pakkede og flyttede og prövede at besöge saa mange af jer som muligt. Jeg var mest traet hele tiden, og i de förste dage her i Xela, var vi vildt traette hele tiden. Vi ankom fredag eftermiddag i sidste uge, og saa tog vi direkte til Antigua, som faktisk er paen by (wow!). Der tullede vi rundt i 2 dage og saa paa nogle ruiner og de smaa söde huse, som er malet i alle mulige farver. Samtidig brugte jeg ogsaa noget af tiden paa at vende mig til varmen. Her er virkeligt varmt, og det havde jeg ikke forventet!

Söndag tog vi til Xela og selvfölgelig blev vi snydt saa vandet det drev. Jeg skriver selvfölgelig dette i tryg overbevisnning om, at I ikke vil drille os med det, men vi havde köbt en tur med en minibus, dör-til-dör service, og lad os bare sige at denne service inkluderede at blive afleveret ved en busterminal i Guatemala City til en bus til Xela - ja, saa har vi prövet det, og nu stoler vi ikke laengere paa nogen (turistbureauer, i hvert fald!). I Xela blev vi afleveret et uklendt sted i byen, og saa maate vi jo bare tage en taxi til skolen.

Paa skolen kunne vi faa lov at bo hos vores "familie" allerede fra om söndagen, og det var virkeligt rart. Vi bor hos en kvinde og hendes 2 börn, hvor datteren ogsaa laeser medicin - hun er ogsaa paa 5. aar, men hun er nok ca en mio. aar yngre end jeg, saa jeg vil ikke spörge om hendes alder, da jeg allerede föler mig gammel nok i forvejen. Hun har ogsaa en sön paa 15 aar. De er alle meget söde og de taler vildt tydeligt (naesten for meget), og hun laver heldigvis laver hun ogsaa meget god mad. Det eneste minus er, at vi bor i det jeg kalder kaelderen, som er et meget lille grönt rum uden vindue, hvor der lige akkurat kan vaere en seng til 1 1/2 pers., et skrivebord og en stol. Vores vaerelse er ogsaa fyldt med diplomer fra spejderlejre til en person, som vi tror er faren til de to börn, men vi tör ikke rigtigt spörge, om det er rigtigt.

Ellers saa har vi i sidste uge mest vaeret paa skolen. Skolen er meget socialt engageret, og udover timerne arrangerer de 2 "conferencias" om ugen med foredrag om aktuelle emner i Guatemala, de viser 1 film og de har en formiddag med "hvad skete der i Guetamala i denne uge" - og derudover er der udflugter hver weekend samt 2 mindre ekskursioner paa hverdagene. Saa vi har nok at göre med at komme lidt ud i verden og forberede os til spansktimerne.

Det gar vist udemaerket med det spanske - vi har skiftet laerer i denne uge, og jeg er ret glad for min nye laerer. Jeg har kun haft hende idag, og vi har allerede diskuteret sundhedssystemet i DK og Guetamala, og det mest interessante er at hun er dextro-card (hjertet i höjre side), og imorgen vil hun tage sit EKG med, saa jeg kan se det!!!! Spaendende, ikke!!! Ellers saa har jeg trampet rundt i den spanske grammatik i sidste uge krydret med historier om den danske kongefamilie gennem tiderne og billeder fra vores lille familiealbum (hvilket er en stor succes, kan varmt anbefales til andre!).

Det bedste vi har foretaget os, er at vi denne weekend var paa en 3 dages trekking-tur med et rejsebureau, der hedder quetzaltrekkers, som styrres af frivillige og overskudet gaar til en skole og en "sovesal" for gadebörn. Vi gik til en stor sö, der ligger i omraadet via smaa stier, som kun de lokale bruger, og vi passerede flere smaa landsbyer, hvor alle gik i deres lokale dragter og mange af börnene raabte "hola, fotos" til os hele tiden, fordi de synes, at det er vildt fedt at faa taget billeder - vores digitalkamera var et stort hit. De eneste turister paa turen var os, og bureauet kommer kun en gang om ugen. Det var meget flot og spaenden - men ogsaa vildt haardt, saa lige nu smerter hver eneste muskel i min krop og jeg kaemper stadigvaek med at vaske stövet vaek. Det var en rigtig god gruppe at gaa med, vi var ca. 14 inklusiv en lille dreng paa 10 aar fra sovesalen, som simpelthen var saa sej - han var den bedste af os alle!

Vi har mange billeder fra turen og vi arbejder paa at overföre dem til vores web-side, saa i kan se dem.

Det var alt for denne gang
Knus og kram fra Maja

 

Forside

Billeder Historier

 

Links

 

Kontakt os Beskrivelse